Historie

 

Sprøjtehusets historie er ikke særlig gammel, hvorimod Nakskov Brandvæsen er en "ældre herre". Allerede i 1803 reorganiserede man brandvæsenet, fastansatte

brandinspektør og sprøjtemestre. Det er dog først i 1886 at man også besluttede at fastansætte 20 brandmænd med fast løn. Det er derfor fra dette år at man

beregner brandvæsenets "alder".

 

Sprøjtehusets historie starter da Nakskov Brandmandsforening får en gammel brandbil forærende, som tidligere har kørt i Nakskov Brandvæsen, og som har været

ude som bedriftværnssprøjte på det daværende DOW-Danmark, på Stavangervej. For at sikre brandbilen, dannede man en forening som skulle varetage vedlige-

holdelsen. Det viste sig dog hurtigt at interessen for at bevare, både brandbilen, og andre effekter fra brandvæsenerne i Danmark, var så stor at foreningens

aktiviteter blev udvidet til også at omfatte disse.

 

Den gamle brandstation på Elvej, som har fungeret som garager og værksted for det kommunale elværk, i Nakskov kommune, bliver hjemsted for den gamle sprøjte.

Støtteforeningen lejer halvdelen af bygningerne, og påbegynder en lang og sej opbygning af et egentligt brandmuseum. Bygningen er i så dårlig stand at en

gennemgribende istandsættelse er nødvendig. Hele istandsættelsen foregår med frivillig arbejdskraft, og der kommer til at gå to år, inden det begynder at ligne et

museum.

 

Lidt om de lidt større hovedpunkter i museets udvikling igennem årene:

 

2014

Oktober: Endelig er restaureringen af Valløsprøjten færdig, efter besvær med at skaffe de rigtige træhjul til den.

 

2013

29. Juni: Nakskov Brandmuseum fejrer 10 års jubilæum, med blandt andet optog gennem Nakskovs gader og åbent hus, hvor en ny koldkrigsafdeling bliver indviet.

 

16. Juni: Slangerupsprøjten er ude til sit første arrangement, Mølledag ved Kappel Stubmølle.

 

Maj / Juni: Restaureringen af Slangerup sprøjten er afsluttet, så nu skal bilen indregistreres.

Januar: Der tages hul på restaureringen af den gamle vippesprøjte fra Vallø.

 

2012

16. Juli: Slangerupsprøjten kommer til Nakskov.

Juli: Første møde med den gamle Plymouth fra Slangerup Brandvæsen.

 

2011

Marts: Brandmuseet udvides og et nyt istandsat mødelokale tages i brug

 

2010

7. Oktober: Vallø Vippesprøjten kommer i garage hos Nakskov Brandmuseum.

 

25. Marts: Nakskov Brandmuseum modtager efterløber pumpe "BP25" fra Lolland Brandvæsen.

 

 

Link til brandmuseets udvikling 2000-2009

 

 

Velkommen til Nakskov Brandmuseum

Byens største Brandmuseum

Seneste opdatering 25/10-2015

 

Copyright © Nakskov Brandmuseum • Elvej 10 • 4900 Nakskov • CVR Nr. 31911753

 

- Alle billeder på Sprojtehuset.dk er copyright beskyttet og må kun bruges med skriftlig tilladelse fra Sprojtehuset.dk´s webmaster